HovedbestyrelsenNordvesthallenBadmintonCykel Motion Fitness FodboldGymnastikHandicapsportHåndboldOldboysSkytte afd.TennisVolley





Torsdagscykling for pensionister og andre med god tid
Hver Torsdag kl.10.00 hele året ( HVIS DET IKKE ER FOR GLAT )
Ps. vi er 46 hygge motionister
Vi mødes ved Henning Jørgensen Cykler
 

 
  
 

Torsdagscykling er for alle med lyst og tid til at cykle sammen med andre på ture med udgang fra vort klublokale ved Henning Jørgensen Cykler. Da vi cykler på torsdage med start kl. 10.00, er næsten alle deltagerne efterlønnere eller pensionister med lyst til lidt frisk luft og samvær med andre.

Vore ture er på mellem 20 km. og 25 km. Det kan måske lyde lidt langt, men i samvær med andre cyklister føles det ikke langt. Vi tilstræber, at turene bliver med en gennemsnitshastighed på 15 km. Alle ture har indlagt en pause undervejs. I sommermånederne drikker vi kaffen i naturen. I den kolde tid af året slutter turene med kaffe i klublokalet.

Torsdagscyklisterne holder ingen vinterpause. Er det koldt tager vi vintertøjet på. Hvis det regner, er det regntøjet, som kommer i brug, men vi aflyser cyklingen, hvis der er sne på vejene eller hvis det er glat. 

I sommermånederne er vi omkring 30 deltagere på turene, og i de kolde vintermåneder er deltagerskaren på 15/20 vinterklædte.

Nogle af vore cykelture har været med besøg på virksomheder eller er gået til seværdigheder i omegnen af Herning.

Alle med tid og lyst er velkommen til at komme og være med på et par ture og derefter tage stilling til, om man ønsker at blive medlem af TCM.

Kontingentet for at få frisk luft og bevægelse i samvær med andre glade cyklister er blot 250 kr. for et helt kalenderår. Heri er medregnet kaffe i vort klublokale eller på en bænk i naturen.



 




- Hjemmeside udvikling og design: eventa.dk